Level 42 i Lillebæltshallerne

LEVEL 42 FEJRER 40 ÅR MED KONCERT I MIDDELFART

Det er en af 80’er-poppens helt store navne, der lægger vejen forbi Lillebæltshallerne den 20. november 2020 kl. 20.

Det er snart 40 år siden, at Level 42 med forsanger og basslapper Mark King i front stimlede sammen for første gang, og siden dengang er det blevet til 14 studiealbums, 18 sange i top 40 og over 30 millioner solgte albums og til næste år fejrer de den runde fødselsdag med at drage ud på landevejen på deres “From Eternity to Here”-turné, som blandt andet bringer dem til Middelfart.

Efter det selvtitlede debutalbum fra 1981, blev Level 42 – hvis bandnavn er en reference til Douglas Adams’ The Hitchhikers Guide to the Galaxy –  et af det årtis mest spillede bands, og du har sandsynligvis rocket og danset med til “Something About You”, “Running In The Family” eller “Lessons In Love”. Måske du endda har oplevet dem live til en af bandets danske koncerter gennem de senere år. I fjor underholdte briterne blandt andet et fuldstændig udsolgt DR Koncerthuset, og i år gav de en habil koncert på Smukfest.

– At have turneret med bandet i år, har været noget af det sjoveste jeg kan mindes, og hvis du havde spurgt mig tilbage i 1980 om jeg troede, at jeg i en alder af 60 år om vi som band stadig ville udsælge teatre og koncertsale over hele verden 40 år efter, så ville jeg sandsynligvis have grinet højlydt af dig. Hånden på hjertet; det her år har været fantastisk. At genopfinde sig selv kan tydeligvis være en fabelagtig ting, udtaler Mark King i forbindelse.

Glæd dig til en fantastisk koncert!

Hvornår: 20.11.2020
Koncertstart: kl. 20.00 – døre kl. 18.00
Hvor: Lillebæltshallerne, Middelfart
Pris: 295 kr ekskl. gebyr

Koncerten arrangeres i samarbejde med Rock Under Broen.

KØB BILLET

Seneste