THOMAS HELMIG INDTAGER VALDEMARS SLOT
Lørdag 1. juli 2023

LIVE VALDEMARS SLOT er startskuddet til, at det folkekære slot igen byder alle velkommen i den smukke slotshave på Tåsinge.

Slottet genåbner med et brag af en fest med nogen af de allerstørste danske kunstnere, masser af festivalstemning og liv og glade dage. Det bliver helt perfekt! Det er næsten fem år siden Thomas Helmig sidst stod derude og bankede på slotsdøren, men 1. juli er ventetiden forbi.

Udover altid populære Thomas Helmig lægger også Drew Sycamore, Burhan G og Malte Ebert vejen forbi Valdemars Slot, så der er garanti for en dag med musik for gæster i alle aldre. Og masser af hits der kan synges med på.

Thomas Helmig behøver vist ikke nærmere præsentation! Stupid Man, Malaga, Gotta Get Away From You, Nu Hvor Du Har Brændt Mig Af og Midnat i Europa. Listen med hits er lang og meget syng-med-venlig.

Burhan G har 20 års jubilæum i 2023 og markerer sig gang på gang som en af landets ypperste popartister. Bagkataloget tæller blandt andet smashere som Kalder Mig Hjem, Jeg Vil Ha’ Dig For Mig Selv, Tættere På Himlen og Karma.

Drew Sycamore har taget det danske publikum med storm med sin spilleglæde og ubetingede kærlighed til musikken, og vi kan garantere, at du helt sikkert får lyst til at danse.

Malte Ebert slog igennem på den danske musikscene som Gulddreng tilbage i 2016 og er i øjeblikket aktuel med sangen Må jeg kalde Dem for Du, som han sang til dronningens nylige regentjubilæum.

Slottets have åbner allerede kl. 12, så der bliver god tid til at nyde streetfood delikatesser fra de mange madvogne foran slottet både før og under LIVE VALDEMARS SLOT.

LIVE VALDEMARS SLOT arrangeres af:
BrandM Live & EventC

Læs mere på VSMUSIK.DK  og følg os på Facebook og Instagram

KØB BILLET

Seneste