MARINAEN LIVE VENDER TILBAGE I 2025
Glæd dig til en fantastisk dag fyldt med musik, glæde og sommerstemning! Lørdag den 30. august vender MARINAEN LIVE tilbage til Marinaen i Kolding, og vi kan næsten ikke vente med at fejre det sammen med dig.

Musik for alle!
Tag dine venner under armen og oplev et alsidigt musikprogram, der vil få dig til at danse, synge med og skabe minder. Nyd de fantastiske toner fra artister som Jonah Blacksmith, Burhan G, Scarlet Pleasure, Michael Falch, Icekiid og KATO. Uanset om du er til pop, rock eller hip-hop, så er der noget for enhver smag!

Jonah Blacksmith
Bandet fra Thy kommer til Kolding med deres smittende og livsbekræftende musik, der de senere år for alvor har etableret orkestret som en af landets absolut største publikums-favoritter. “Vi bestræber os altid på at fylde vores koncerter med nærvær, spilleglæde og en masse udadvendt kærlighed, så det forhåbentlig efterlader et aftryk af samhørighed og fællesskab mellem os og vores publikum,” udtaler brødre og frontfigurer Simon og Thomas Alstrup.

Burhan G
Der er næppe et øje eller en armhule tør, når Burhan G gang på gang lægger sit publikum ned med en hitparade af både personlige ballader og catchy melodier. Hans har høstet utallige guld- og platinplader og bagkataloget tæller blandt andet smashere som ‘Kalder Mig Hjem’, ‘Jeg Vil Ha’ Dig For Mig Selv’, ‘Mest Ondt, ‘Tættere På Himlen’ og ‘Karma’.

Scarlet Pleasure
Når Scarlet Pleasure indtager scenen og giver de dig et af landets hidsigste energiboosts med god bounce og helstøbt festenergi. Et varmt pust fra sydligere breddegrader strejfer din kind, når Scarlet Pleasure rammer airplay, de virtuelle hylder og landets villige dansefødder.

Michael Falch
Falchen bliver ved med at udfordre formatet og sit trofaste publikum – til sommeren 2025 med et nyt rockband omkring sig – Zonen. Michael Falch tog for mange år siden Neil Youngs titel “Rust never sleeps” til sig og giorde den til sit mantra. Den 68-årige sanger, forfatter og lejlighedsvise skuespiller er mere efterspurgt end nogensinde i disse år, og han tillader ikke sig selv og sine sange at ruste.

KATO
KATO er en af de mest succesfulde og erfarne danske DJs igennem det sidste årti med en endeløs liste af #1 hits på album-, single- og streaming-lister. Filosofien og styrken i KATO’s musik har altid været at kombinere genrer, men med et ekstremt fokus på det kommercielle potentiale og en nysgerrighed på nye trends i musikken.

Icekiid
ICEKIID har cementeret sin position som en af Danmarks mest lovende artister og afro-beat sangere med en lang stime af hits som ‘ErruDumEllaHvad’, ‘Gulddans’, ‘Jumeirah’ og ‘Blondiner & Brunetter’og en overvældende scenetilstedeværelse.

Nicoline Toft
Lad dig ikke narre af DJ Nicoline Tofts charmerende stil.  Hun kan til hver en tid rive dansegulvet fra hinanden, med hendes hemmelige bootlegs & remixes af de største hits fra 80’er & 90’erne. Når dette kombineres med de nyeste top 40 dansehits mixet ind i hendes elektroniske univers, er du garanteret ren magi!

Miss Sofie
Den ydmyge, nærværende, professionelle og smilende DJ, Miss Sofie begyndte for alvor sin DJ-rejse i starten af 2022. Siden da er stilen blevet finpudset, til at få sit helt eget unikke udtryk. Miss Sofie stræber efter at fortælle en historie med sine DJ sets og tager publikum med på en rejse ved at styre energiniveauerne.

Street food og hygge
Mens musikken spiller, kan du forkæle dine smagsløg med lækker street food fra lokale madboder. Find din yndlingsret, sæt dig ned med vennerne og lad sommerens varme omfavne jer, mens I nyder den gode stemning og de fantastiske rytmer.

PROGRAM
11.00 Pladsen, streetfood og barer åbner

12.00 Første koncert

23.45 Tak for i dag

Vi ses til MARINAEN LIVE 2025 – hvor musikken lever, og hyggen blomstrer!

Billetpris
Indtil 31.12.2024: 495 kr. + gebyr
Herefter: 595 kr + gebyr
Børn under 8 år har gratis adgang ifølge med en betalende voksen

Billet med overnatning
2 koncertbilletter og overnatning i dobbeltværelse på Comwell Kolding med morgenmad.
Pris 2.195 kr. indtil 31.12.2024 – herefter 2.395 kr.

VIP-billetter // Bjert Invest Lounge
Skulle du have lyst at nyde dagen som VIP-gæst i Bjert Invest Loungen sammen med kollegaerne, veninderne eller din bedste musikven udbydes et begrænset antal VIP-billetter som indeholder fri bar dagen igennem og både frokost og aftensmad.
VIP-billetpris 2.250 kr. + gebyr

OBS
Koncerten er stående, og det er ikke tilladt at medbringe stole

Arrangør: BrandM Live og EventC

Stærkt samarbejde

Bag MARINAEN LIVE står de erfarne koncertarrangører BrandM Live og EventC, som sammen med Rock Under Broen har samlet et meget stærkt hold af lokale kræfter til projektet. Både EWII, Kolding Venue, Godset og Restaurant Marinaen, Comwell og Bjert Invest er nemlig med.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på Marinaen i Kolding!